13 spillere videre fra ny stor Fall Tour-dag

Fall Touren lever op til forhåbningerne og trækker igen over 100 spillere til en startdag. 13 spillere er videre – men hvem de er, må vi vente med at finde ud af.

Benny Bredgaard fra Casino Munkebjerg fortalte for nylig til Pokernyhederne, at han forventede over 600 deltagere til årets Fall Tour og meget tyder allerede nu på, at det bliver muligt.

På dag 1A mødte 127 deltagere op og igen i går fik man over 100 spillere gennem møllen, da 109 spillere troppede op.

Heraf gik 13 videre, hvorfor vi foreløbigt er oppe på 26 finalister.

Grundet tekniske problemer hos Casino Munkebjerg foreligger chipcounts imidlertid ikke, hvorfor vi må vente med at lære gårsdagens finalister bedre at kende.

Der blev i går spillet en 560 kroners Progressive Bounty-sideevent, der fik 35 deltagere.

Fall Touren fortsætter med dag 1C klokken 18 og en side-event klokken 22.

Navigate