52.000.000 kroner går til årets verdensmester

Årets Main Event-vinder får kun lige akkurat årets hidtil største gevinst. For første gang casher 1000 spillere, mens alle finalister bliver millionærer.

6420 spillere nåede årets WSOP Main Event op på, hvilket er et fald i forhold til sidste år, der tiltrak 6683 deltagere.

Det ændrer dog ikke på, at årets præmiefordeling som lovet fra WSOP’s side bliver en noget anderledes affære. For første gang nogensinde er der nemlig præmier til hele 1000 placeringer.

Det betyder, at et minimums-cash er $15.000 værd, mens årets vinder får $7.680.021, hvilket er næsten $2,5 millioner mindre end sidste år og samtidig kun lige akkurat årets største pokergevinst efter Super Highroller Bowl for nylig, hvor Brian Rast fik $7,5 for sejren.

Desuden er det værd at lægge mærke til, at alle årets ni finalister – også kaldet November Niners – bliver dollar-millionærer.

Sådan ser årets præmiefordeling ud ved WSOP Main Event:

1. $7.680.021
2. $4.469.171
3. $3.359.103
4. $2.638.558
5. $1.910.971
6. $1.440.072
7. $1.203.193
8. $1.097.009
9. $1.001.020

10. $756.897
11.-12. $526.778
13.-15. $411.453
16.-18. $325.034
19.-27. $262.574
28.-36. $211.821
37.-45. $164.086
46.-54. $137.300
55.-63. $113.764
64.-72. $96.445
73.-81. $79.668
82.-90. $68.624
91.-99. $55.649
100.-162. $46.890
163.-225. $40.433
226.-288. $34.157
289.-351. $29.329
352.-414. $24.622
415.-477. $21.786
478.-549. $19.500
550.-648. $17.282
649.-1000. $15.000

Navigate