Årets første WSOPE-finalebord er fundet: Følg afgørelsen her

Det første finalebord ved dette års WSOPE blev i går fundet, og det er et spændende et af slagsen, hvor både Marvin Rettenmaier og Stephen Chidwick jagter et armbånd.

Det er ikke mange dage siden, at WSOPE startede i Berlin og vi har nu fundet det første finalebord ved turneringsserien.

Dag 2 ved Event 1 €2200 Six-Handed No Limit Hold’Em blev spillet færdig sent i går aftes. Dagen startede med 35 spillere, og da røgen havde lagt sig, sad kun seks mand tilbage. Spillerne udgør dermed finalebordet ved årets første WSOPE-event.

Finalebordet ligner et spændende et på papiret. Marvin Rettenmaier og Stephen Chidwick er to af finalisterne. De har begge vundet meget i deres karriere, men det er dog ikke blevet til et WSOP-bracelet endnu.

Det kan ændre sig efter denne turnering, men det bliver ikke en let vej til sejr. Chidwick har de bedste kort på hånden inden start, da han indtager tredjepladsen med 354.000 chips.  Rettenmaier skal have godt med skrub, hvis han skal hive en sejr i land, da han er bordet shortstack med 90.000, hvilket svarer til 15 big blinds.

WSOP-vinder Paul Michaelis er med sine 670.000 chipleader i fra start, mens Ricardo Alvarado er nærmeste forfølger.

Finalisterne er sikret €16.740, men vinderen kan indkassere en check på €105.000. 

Du kan følge finalebordet direkte på livestream på Twitch fra kl. 12.00. 

Navigate