Agerskov til bords med chipleaderen

Dag 2 ved WPT Wien skydes i gang om under en halv time. Den tidligere danmarksmester, Rasmus Agerskov, har trukket turneringens chipleader.

Fire af de bedste turneringsspillere som Danmark kan mønstre sidder klar vi filten, når startfløjtet ved WPT Wien Dag 2 lyder om kort tid.

 

Men mens Morten ‘MortenVM’ Mortensen luner en sund stack på 67.000 chips, så skal Henrik Hecklen, Simon Ravnsbæk og Rasmus Agerskov ud og gøre brug af alle tricks de har i ærmet, for gældende for alle tre er, at de har under 30 big blinds at gøre godt med.

 

Værst ser det ud for Rasmus Agerskov, som med 14.000 chips blot har 17,5 bb at rutte med. Som om det ikke var slemt nok i sig selv, så har Agerskov også trukket turneringens chipleader, Matias Ruzzi, ved dagens seat draw.

 

Argentineren sidder to pladser til venstre for Agerskov, men med de rød/hvide briller på, så kan vi de mindste konstatere, at det burde åbne op for muligheden for en dobling.

 

Blinds hedder 400/800 med 100 i ante. Average lyder på 48.358. Liveupdates kan findes på wpt.com.

 

Artikelfoto taget af Alin Ivanov

 

Top 10
Matias Ruzzi 176.900
David Kaufmann 153.800
Diego Ventura 126.200
Grzegorz Wyraz 115.100
Alexander Freund 113.900
Stjepan Jokic 108.600
Majid Ejlal Noubarian 106.600
Jeremy Nock 106.400
Mustapha Kanit 99.300
Daniele Lunario 98.900


Danske counts

Morten ‘MortenVM’ Mortensen 67.000
Simon Ravnsbæk 23.600
Rasmus Agerskov 14.000
Henrik Hecklen 12.500

Navigate