Amerikansk admiral under anklage for at fabrikere falske pokerchips

En admiral satte jobbet på spil i forsøget på at finansiere sit pokerspil. Han afviser selv at have gjort noget galt.

Sidste år blev Timothy Giardina fyret som næstkommanderende i den amerikanske strategiske kommando, da det kom frem, at han angiveligt havde brugt falske pokerjetoner på et kasino i Iowa.

I sit tidligere job havde Giardina ansvaret for USA’ arsenal af nukleare våben. I dag er han admiral i den amerikanske flåde.

Nu – her mere end et år efter – bliver anklagerne endnu mere alvorlige, da Giardina angiveligt selv skulle have fabrikeret de falske jetoner.

Der er blevet fundet hæmmende beviser mod Giardina, der selv nægter at have tilvejebragt de falske jetoner, skriver TheGuardian.com.

Myndighederne, der efterforsker sagen, har fundet Giardinas DNA på undersiden af klistermærker, der blev brugt til at få rigtige $1-jetoner til at ligne $500-jetoner.

Giardina indrømmer selv at have spillet med falske chips, men afviser, at de skulle være lavet af ham selv. Giardina hævder i stedet, at han fandt de falske pokerchips i toiletbås.

Sagen har udover job-konsekvensen fået Giardina banlyst fra en lang række kasinoer.

Hvad der gør sagen yderligere bizar er, at Giardina oven i købet er blevet fanget på overvågningskameraer i færd med at rode skraldespande igennem for cigaretter og ryge dem.

Den amerikanske flåde har valgt ikke at retsforfølge Giardina for at fabrikere falske jetoner, men i stedet givet ham en skriftlig reprimande og et indhug på $4000 i lønnen.

Artikelfoto: Reuters.

Navigate