Bække med andenplads til $9.041: – Dækker en smule af underskuddet for i år

Den danske turneringshaj Allan Bække var i nat tæt på at lukke og slukke The Big $162, men blev slået på målstregen.

Allan Bække klarede sig i 2015 næstbedst af alle på PokerStars’ årlige turneringsleaderboard.  Det nye år har dog ikke budt på samme tur i den, så derfor var der også tale om lidt kærkommen succes, da han i går blev runner up og scorede $9.041 i The Big $162.

 

– Finalebordet gik stille og roligt. Det var et ret lige stackwise i starten, hvor jeg dog lå i den gode ende hele tiden. Jeg får bygget lidt på og 5-vejs vinder jeg så en vigtig all in med AQ mod AK. Godt nok mod bordets mindste, men stadig meget vigtigt på det tidspunkt, fortælle Bække til Pokernyhederne.

– Jeg får bygget fint på 4-vejs, hvor de bedste spillere heldigvis var sorteret fra. Heads up kommer jeg så all in på turn med to par mod esserne, som dog også har et flushdraw på siden, som han sætter ind på river. Alt i alt et meget fint og tiltrængt Cash, efter en laaaaaaaaaaang tør periode med lutter 10. pladser.

 

$9.041 svarer vel mere eller mindre til en tur til EPT Dublin?

 

– Haha, $9.041 svarer nogenlunde til en lille smule af hvad jeg har tabt indtil videre i år.

 

Udover Bækkes flotte andenplads, så var det småt med danske resulter i løbet af mandagen. Vi regner dog, at der bliver tage voldsom revanche i ugens dyreste turnering, Super Tuesday, i aften.

 

Dublin Poker Festival begynder i morgen med UKIPT Main Event i den irske hovedstad.

Navigate