Bilzerian: – Dette er helvede!

Pokerens bad boy, Dan Bilzerian, har indgået et væddemål med Bill Perkins om hvorvidt han kan tilbagelægge en cykeltur fra Los Angeles til Las Vegas på under 48 timer. Han jubler dog ikke just over den intensive træning.

Rigmand og mediefænomen, Dan Bilzerian, har normalt et stramt program fyldt ud med damer, musik, våben og alkohol, men alle disse fornøjeligheder er midlertidigt sat på pause, mens han træner frem mod en 515 kilometer lang cykeltur fra Los Angeles til Las Vegas.

 

Bilzerian har nemlig indgået et væddemål på $600.000 om hvorvidt han kan tilbagelægge afstanden på under 48 timer.

 

Til at hjælpe sig har han fået ingen ringere end cykelstjernen Lance Armstrong, og tilsyneladende svinger den tidligere Tour de France-vinder pisken over Bilzerians rygstykker. I hvert fald har Bilzerian postet disse billeder på Twitter:

 

Bilzerian: - Dette er helvede! 1

 

Bilzerian: - Dette er helvede! 2

 

Afgørelsen på væddemålet finder sted den 10. marts.

Navigate