Bindner skal op mod irsk legende på Deep Stack-finalebord

Danske Johan Bindner er allerede sikret karrierens største live-cash, men kan håbe på endnu mere, når han i dag spiller finalebord ved Dublin Poker Festival Main Event.

Seks danskere sad med, da 39 mand skulle koges ned til finalebordet ved Dublin Poker Festival Main Event i går, og håbet om en rød/hvid sejr i deep stack-turneringen lever stadig, da missionen om en plads imellem de sidste ni lykkedes for Johan Bindner.

 

Bindner kan på finalebordet se frem til selskab af en levende legende i form af hjemmebanehelten Andy Black. Ireren er, udover sit altid fantastiske humør, mest kendt for sit finalebord i WSOP Main Event tilbage i 2005, hvor han dog måtte lade sig nøjes med en femteplads, mens sejren gik til Joe Hachem.

 

I 1998 opgav Black ellers pokerkarrieren til fordel for livet som buddhist-munk, men gjorde et succesfuldt comeback i 2004. Han har vundet over $4 millioner i liveturneringer.

 

Andy Black indtager en femteplads på finalebordet og luner en stack på lige knap 50 big blinds. Helt så godt ser det ikke ud for Johan Bindner, som med 1,885,000 chips blot har 15bb at gøre godt med.

 

Chipleader er Jeroen van de Pol med 7,265,000 chips. Johan Bindner er allerede sikret €5,235, mens turneringen har €40,000 på toppen.

 

Chipcounts
1 Jeroen van de Pol 7,265,000    
2 Jim Andersson 7,040,000    
3 Tim Dupuis 6,700,000    
4 Andy Black 5,820,000    
5 Armel Dai 4,800,000    
6 Yohann Breust4,300,000    
7 Terry Doherty 2,800,000    
8 Johan Bindner 1,885,000    
9 Sean Foley 1,845,000    

12. Michael Christensen €3,760.00
23. Mike Hansen €1,460.00
27. Jacob Poulsen 1,220.00
29. Morten Kristoffersen 1,055.00
33. Morten Lønborg €945.00

Navigate