Blom smider gårsdagens milliongevinst og mere til

Viktor ‘Isildur1’ Blom vandt i går over $350.000, men som så mange gange før, så fik de ikke lov til at stå på kontoen i mange timer.

Det svenske onlinefænomen Viktor ‘Isildur1’ Blom er kongen af swings, og han har over de sidste par dage igen cementeret den titel.

Vi skrev her på Pokernyhederne i går, at Blom havde haft et fantastisk døgn, hvor der var trillet hele $368.282 ind på PokerStars-kontoen.

Læs også: ‘Isildur1’ renser af for over 2,5 millioner

Over de seneste 24 timer er det hele dog vendt 180 grader for svenskeren. Hvor han i går toppede vinderlisten, så har han i dag indtaget førstepladsen på taberlisten.

Svenskeren har spillet 3219 hænder, hvilket har resulteret i en afklapsning på $430.162. Skillingerne er hovedsageligt røget ned i ‘cumicon’ og Ben ‘Ben86’ Tollerenes lommer. De to mand indtager således også første- og andenpladsen på listen over døgnets største vindere, da de har vundet henholdsvis $151.245 og $240.218.

Lige et par pladser længere nede på vinderlisten har vi i dag dansk islæt, da Henrik ‘hhecklen’ Hecklen har hevet $24.110 hjem.  

Navigate