Boeree faldt to pladser før sit andet EPT-trofæ

Det blev tyske Martin Finger, der trak det længste strå foran engelske Mark Teltscher, under den udskudte én dags highroller turnering ved PokerStars EPT Barcelona.

Opdateret 20:03
Det blev tyske Martin Finger, der løb med sejren i €25.500 highroller turneringen ved PokerStars EPT Barcelona. Finger tog dermed førstepræmien på €865.900, mens Mark Teltscher blev runner up og trods alt kunne glæde sig over en check på €586.500.

Den afgørende hånd faldt efter Teltscher havde haft chancen for, at vinde turneringen, da de to spillere kom all in preflop. Teltscher med konge-dame mod Fingers to bønder. Et lavt board betød dog, at Finger doblede op, og hånden efter udspillede følgende hånd sig med blinds på 200.000/400.000 + 50.000 i ante. 

Teltscher (5.300.000 chips) kigger ned i:

Boeree faldt to pladser før sit andet EPT-trofæ 1 Boeree faldt to pladser før sit andet EPT-trofæ 2 

og skubber sin stack ind. Finger (9.900.000 chips) tænker lidt over situationen, men vælger til sidst at calle og kan vise:

Boeree faldt to pladser før sit andet EPT-trofæ 3 Boeree faldt to pladser før sit andet EPT-trofæ 4

På bordet kommer:

Boeree faldt to pladser før sit andet EPT-trofæ 5 Boeree faldt to pladser før sit andet EPT-trofæ 6 Boeree faldt to pladser før sit andet EPT-trofæ 7 Boeree faldt to pladser før sit andet EPT-trofæ 8 Boeree faldt to pladser før sit andet EPT-trofæ 9

Sådan sluttede de (152 deltagere á €25.500):

1. €865.900 Martin Finger
2. €586.500 Mark Teltscher
3. €391.000 Liv Boeree

Oprindelig artikel 14:12
Tre EPT-vindere skal kæmpe om seks millioner i udskudt highroller
Det, der oprindeligt var tænkt som en én-dags Highroller-turnering blev større end forventet, hvorfor afgørelsen er udskudt til i dag.

PokerStars EPT Barcelona slår rekord efter rekord og et eksempel på de ekstremt store deltagerantal i snart sagt hver eneste event ses meget tydeligt ved den €25.500 Highroller, der skulle spilles i forgårs.

Turneringen var fastsat til at blive afgjort i løbet af blot en enkelt dag, men den endte med at blive så stor, at det ikke kunne lade sig gøre.

Turneringen er således nede på tre spillere, der har fået udsat afgørelsen til i dag klokken 16. Og det er tre tidligere EPT-vindere, der skal afgøre herlighederne, når Martin Finger, Liv Boeree og Mark Teltscher sætter sig til filten i eftermiddag.

De spiller om en førstepræmie på €865.900 svarende til over 6,4 millioner kroner.

Chipcounts (Tre spillere af 152 startende):

1. Martin Finger 7.640.000
2. Liv Boeree 3.860.000
3. Mark Teltscher 3.700.000

Det spiller de om (152 deltagere á €25.500):

1. €865.900
2. €586.500
3. €391.000

Artikelfoto: Fra venstre Liv Boeree, Martin Finger, Mark Teltscher 

Navigate