Brasiliansk pokerstjerne skal bære den olympiske fakkel

Den brasilianske pokerspiller Andre Akkari, som blandt andet har et WSOP-bracelet på CV’et, skal bære den olympiske fakkel forud for OL i Rio.

Team Pokerstars Pro, WSOP-braceletvinder og holdleder for Sao Paolo Metropolitans i Global Poker League, Andre Akkari, skal bære den olympiske fakkel forud for OL i Rio, som starter den 5. august.

 

Det ærefulde hverv er Akkari blevet udpeget til som repræsentant for tankesport og E-sport.

Tak til Igor Trafane

Ifølge USA Today takker Andre Akkari foruden den olympiske komité sin landsmand Igor Trafane for, at en pokerspiller får lov til at bære den olympiske fakkel.

 

Trafane er kendt som en af ildsjælene bag udviklingen i brasiliansk poker, ikke mindst på grund af sit arbejde for ændret lovgivning og skabelsen af den brasilianske turneringsrække Brazilian Series of Poker, BSOP.

Fantastisk!

På Twitter udtrykker den brasilianske poker pro begejstring over sin forestående rolle som fakkelbærer.

 

– Nu er det officielt. Jeg er blevet inviteret til at løbe med den olympiske fakkel som repræsentant for tankesport ved OL i Rio 2016. Hvor fantastisk er det? Happiness, skriver en glad Akkari på det sociale medie.

 

Now it’s official , I was invited to run with the Olympic torch representing mind sports in Rio 2016! How incredible it is? Happiness

— andre akkari (@aakkari) 15. juni 2016

Navigate