Brink og Palsgård i top 10 inden semifinalen i Barca!

Når dag 5 ved PokerStars EPT Barcelona Main Event går i gang senere i dag, så er det med 36 spillere ved bordene, hvor Frederik Brink og Jonas Palsgård er nogle af de store stakke.

Det trækker i den grad op til et stort dansk resultat ved PokerStars EPT Barcelona Main Event.

Da dag 4 startede i går, så var det kun med to danskere blandt de resterende 110 spillere, men det har vist sig at være mere end nok. Frederik Brink og Jonas Palsgård har nemlig forsvaret de danske farver på flotteste vis.

Turneringscheferne var nemlig stadig med, da spillet stoppede med 36 mand i nat. De er endda begge blandt de helt store stakke i turneringen. 

EPT Madrid-vinderen Frederik Brink har 2.280.000 chips at skyde med, når spillet genoptages, hvilket giver ham en sjetteplads. De mange chips er specielt kommet efter et vildt herocall i går aftes, hvor han kaldte for hans turneringsliv og var god.

Læs også: Brink blander sig i Barca-toppen efter vildt herocall

Jonas Palsgård sluttede dag 4 med 1.900.000, hvilket placerer ham på en niendeplads. Han har dermed også et fremragende udgangspunkt for en stor dag 5.

Begge danskere har dog et stykke ved op til den svenske chipleader, Peter Eichardt. Han spillede i går stakken op i hele 4.360.000 chips. Derudover har profiler som Oleksii Khoroshenin, Pascal LeFrancois, Matthias de Meulder og John Juande også stadig turneringslivet i behold.

Spillet genoptages kl. 12.00, hvor alle spillerne vil være sikret en udbetaling på €27.400.

Udvalgte chipcounts:

1. Peter Eichardt 4.360.000
2. Denys Shafikov 3.995.000
3. Amir Touma 3.845.000

6. Frederik Brink 2.280.000
9. Jonas Palsgård 1.900.000 

Det spiller de om:

1. €1.420.500
2. €796.100
3. €557.900
4. €405.100
5. €320.400
6. €253.900
7. €194.100
8. €137.080
9. €104.000

10.-11. €87.750
12.-13. €78.300
14.-15. €70.050
16.-17. €61.800
18.-20. €53.570
21.-23. €45.350
24.-27. €37.550
28.-31. €32.125
32.-36. €27.400 

Navigate