Brink rammer WCOOP-finalebord og Rønhoff avancerer

Efter en stille dansk WCOOP-dag var der igen i går noget at kippe med flaget over, da Frederik Brink tog revanche for sit Super Highroller-bustout.

I weekenden stillede Frederik Brink op i den hidtil dyreste pokerturnering afviklet på nettet, men måtte se sig slået ud inden det blev sjovt.

Det slog dog ikke den nykårede EPT-bronzevinder mere ud af den, end at han i går igen sad klar på pinden, hvor han formåede at ramme et WCOOP-finalebord.

Det skete i WCOOP 2nd Chance Event 53 ($1050 NLHE), hvor Brink klarede sig frem til en syvendeplads, der blev $14.885 værd.

2nd Chance-udgaven var en mindre udgave af WCOOP’s Event 53 ($2100 Super Tuesday Special Edition) og også her kan vi nå at få et dansk finalebord.

Turneringen spilles over to dage og Younas ‘cocoojones’ Rønhoff er videre til dag 2 på en 31. plads ud af de tilbageværende 38.

Han er sikret $7434 med $382.320 til vinderen.

Navigate