Carlsen faldt inden PLO-finale, mens Vejbæk-Zerr er videre i NLHE-event

Claus Carlsen røg ud på en 16. plads i går og missede dermed årets andet WSOPE PLO-finalebord. Vi fik dog lidt dansk succes, da Rasmus Vejbæk-Zerr sneg sig videre i Event 8.

Der var i går mulighed for, at vi fik det andet danske WSOPE PLO-finalebord i år, da Claus Carlsen var en af de resterende 25 spillere på dag 2 ved Event 7.

DM-treeren gik ind til dagen på en 17. plads, så han skulle arbejde for at få videre avancement i turneringen. Sådan skulle det dog ikke gå, da han bustede på 16. pladsen. Placeringen gav ham en udbetaling på €2220.

Finalebordet føres af Doug Lee, men det har også andre stærke spillere som Barny Boatman og Shannon Shorr.

Selvom det andet danske PLO-finalebord glippede, så fik vi dog alligevel lidt rød-hvid succes i går. Den skaffede Rasmus ‘Powergolf’ Vejbæk-Zerr, da han kæmpede sig videre i WSOPE Event 8 €1100 Turbo No-Limit Hold’Em w/Re-Entry. 

Det var dog med det yderste af neglene, at danskeren kæmpede sig videre til dag 2. Han sluttede nemlig med 18.000 chips, hvilket er det tredjemindste for dagen. Der gik i alt 25 mand videre, hvor Byron Kaverman klarede sig bedst med 247.000 chips.

Der var også andre danskere til start i turneringen, men profiler som Henrik Hecklen, Frederik Brink og Mikkel Plum måtte alle forlade turneringen. 

Navigate