Carlsen jagter andet dansk WSOPE-finalebord i PLO

Claus Carlsen skal forsøge at gøre sin rejsemakker kunsten efter og ramme et WSOPE-finalebord i PLO i dag.

Vi har indtil videre haft to danske finaleborde under det igangværende WSOPE i Berlin, hvoraf det første blev ramt af Mikkel Plum i en PLO-event.

Nu er Plums gode ven og rejsemakker Claus Carlsen så at finde dybt i seriens anden PLO-event, der koster €550 at tage del i.

Der resterer blot 25 spillere af hele 503 startende, hvorfor Carlsen og co. er i pengene. DM-finalisten sporter en tilværelse i den forkerte ende af feltet.

Den komplette præmiefordeling er ikke blevet offentliggjort, men det er det til gengæld, at der er €54.725 til vinderen. Spillet genoptages klokken 13.

Chipcounts (25 spillere af 503 startende):

1. Doug Lee 593.000
2. Tayfun Öztoygan 221.500
3. Grzegorz Grochulski 185.000
4. Damian Pawlak 159.500
5. Barny Boatman 157.000

17. Claus Carlsen 43.500

Navigate