Chance Kornuth sejrer efter 3-vejs deal

Den amerikanske turneringshaj Chance Kornuth endte i går øverst på skamlen i EPT Grand Finals €10.000 Highroller.

Chance Kornuth er i gang med et helt igennem fantastisk 2016, og ramte i går et foreløbigt peak, da han vandt EPT Grand Finals indledende højrullerturnering.

Amerikaneren lagde tilbage i januar ud med en flot syvendeplads i PokerStars Caribbean Adventure €25.000 Highroller, inden han vandt Aussie Millions $25.000 Challenge senere på måneden.

 

I marts måned fulgte så en flot andenplads i EPT Dublins €25.000 Highroller, inden han altså i går nappede endnu en meriterende sejr til intet mindre end €351,108.

 

Sammen med Philipp Gruissem og Sergey Lebedev indgik han en 3-vejs deal, som sikrede ham titlen, trofæet og den største del af pengene, altsammen ud fra ICM-modellen. Chance Kornuth har nu hentet over $1,5 millioner i liveturneringer i år.

 

Philip Gruissem fik €292,750 for andenpladsen, hvilket betyder, at den skrappe tysker passerer $10 millioner-mærket i liveindtjening.

Sådan endte det
1st – Chance Kornuth, USA, €351,108
2nd – Philipp Gruissem, Germany, €292,750
3rd – Sergey Lebedev, Russia, €291,162
4th – Fedor Holz, Germany, €169,000
5th – Murad Akhundov, Azerbaijan, €133,680
6th – Anthony Zinno, USA, €101,500
7th – Felipe Ramos, Brazil, €74,100
8th – Dmitry Yurasov, Russia, €54,180

Navigate