Colman faldt to placeringer fra back-to-back-triumf

Daniel Colman nåede meget tæt på en historisk back-to-back-sejr ved Seminole Hard Rock Poker Open, men måtte tage til takke med bronzen.

Seminole Hard Rock Poker Open har i løbet af dets første to år nydt bred opbakning fra et stort væld af profiler, men alligevel er turneringsseriens Main Event endt med at give to store summer ekstra penge til spillerne i form af overlays på grund af for generøse garantier.

Den spiller, der har nydt allerbedst af den ekstra værdi er ubetinget Daniel Colman. One Drop-vinderen vandt turneringen sidste år og i nat var han uhyre tæt på at gentage den bedrift.

Colman ramte finalebordet ved Seminole Hard Rock Poker Open back-to-back og fik spillet sig frem til afgørelsen, hvor podieplaceringerne skulle fordeles.

Her faldt amerikaneren imidlertid på tredjepladsen blot to placeringer fra en historisk gentagelse og sit sjette syvcifrede cash på blot et par år.

Sejren gik i stedet til Omar Zazay, der med titlen tog karrierens klart største skalp.

Resultatet:

1. Omar Zazay $1.000.000
2. Brian Phillis $575.000
3. Daniel Colman $310.000
4. Larry Mocchia $220.000
5. Randy Pfeifer $180.000
6. Joseph Couden $150.000
7. Valdislav Mezheritsky $125.000
8. Paul Volpe $100.000
9. Rick Alvarado $75.00

Navigate