Colman i front ved årets hidtil største pokerturnering

Den regerende One Drop-vinder har lagt sig i stilling til en gentagelse af sejren – dog med en tiendedel af buy-in fra sidste år.

Det er så småt ved at blive en tradition, at der under WSOP spilles en stor One Drop Super Highroller-turnering, hvor en stor portion af præmiepuljen går til One Drop-organisationen.

I år er ingen undtagelse. Ligesom i 2013 spilles en $111.111-turnering og minsandten om ikke chipleaderen efter dag 1 er vinderen af sidste års $1.000.000 One Drop, Daniel Colman. Turneringen er den hidtil største i år målt på førstepræmien.

Colman, der ikke var til at stoppe med live-gevinster for over $22 millioner sidste år, er dermed på ude efter sit femte cash på syv dollarcifre på to kalenderår.

Med videre er også blandt andre Phil Hellmuth, mens Phil Ivey figurerer på listen over dem, der bustede. Superstjernen spillede dermed sin første WSOP-turnering i år.

Chipcounts (46 spillere af 135 startende):

1. Daniel Colman 1.955.000
2. Sorel Mizzi 1.935.000
3. Andrew Lichtenberger 1.770.000
4. Sergey Lebedev 1.590.000
5. Andrew Robl 1.585.000

Det spiller de om (135 deltagere á $111.111):

1. $3.989.985
2. $2.465.522
3. $1.544.121
4. $1.118.049
5. $873.805
6. $696.821
7. $565.864
8. $466.970

9.-10. $390.875
11.-12. $322.593
13.-14. $289.273
15.-16. $251.653

Navigate