Dag 2 blev endestationen for Kelleher i London

Den i London-bosatte dansker Vera Kelleher var i går med ved dag 2 ved GUKPT Grand Final, hvor hun skulle forsøge at spille sig videre til dagens finale. Hun måtte dog hurtigt overlade sine sidste chips.

Vi havde i går et rød-hvidt dag 2-skud, da den i London-bosatte dansker Vera Kelleher var i ilden ved GUKPT Grand Final £2125, som spilles i netop London.

Hun startede dagen med en shortstack, som skulle forsøges at skydes i vejret. Det gik dog ikke helt som håbet, da han allerede inden for en time måtte se sig selv slået ud af turneringen.

Dermed er hun ikke en af de 25 spillere, som i dag skal spille finale. Det er derimod profiler som James Akenhead, Simon Deadman, Jason Wheeler, Richard Ashby, Fraser MacIntyre og Adrian Mateos.

Turneringen har haft 321 spillere gennem sluserne, hvilket har skabt en fuldfed førstepræmie på €178.600. Den har de resterende spillere nok set sig lun på, men de er dog alle sikret €4500 for deres arbejde. 

Navigate