Danmarks mest ægte heavy band nogensinde

0
1319
Ken Hammer guitarist hos Pretty Maids
Billede lånt fra: https://www.flickr.com/photos/zoidberg72/35567518911 Foto: dr_zoidberg

Pretty Maids! – Der er et band man ikke kommer udenom når man taler om dansk heavy rock. 

De har eksisteret i mere end 40 år og still going strong!

Jeg husker tydeligt den allerførste gang jeg hørte vinylpladen “Red Hot & Heavy” hos en kammerat på et kollegie lige udenfor Odense.

Det blev starten på et nyt liv på overhalingsbanen. Jeg havde fundet meningen med livet og har lige siden været hægtet fast på det spor.

Min første tanke dengang var: Hvad fanden!? – Kan danskere seriøst spille den slags musik? – Jeg troede kun at det kunne lade sig gøre hvis man enten var englænder eller amerikaner.

Jeg blev bogstavelig talt taget på sengen. Den energi og meget specielle lyd Pretty Maids har er stadigvæk deres varemærke her snart 40 år efter. Jeg tror ikke at man behøver at lave de store analyser og afhandlinger for at finde ud af præcis hvor det er magien starter.

Magiske Ken og storslåede Ron

Kenneth Hansen (guitar) og Paul Christensen (sang) som er de 2 som startede bandet tilbage i 1981. Deres borgelige danske navne overlevede janteloven i bedste stil. Nu kunne man altså hedde Ken Hammer uden at blive slået ned på en tilfældig banegård i provinsen.

Når det er sagt, så var Pretty Maids med til at åbne heavy-sluserne for resten af os som så småt havde gået fra semi-bundesliga-sports-hår til reelt langt svensker-hår og klar til at følge trop.

Besætningernes påvirkning hos Pretty Maids

Fra den første tid med Red, Hot & Heavy har der været stor udskiftning i besætningen, og det har umiskendeligt også påvirket Pretty Maids’s “sound”.

Fra den som en spændt bue sikre bund af trommer og bas (Delong & Moorhead), til Toto-one-take (Michael Fast) trommeslagerens meget præcise stil i heavy metallens helvedes årti (grunge perioden). Senest med den hårdtslående “mainstream metal” trommestil som bare lyder som en V12 på arbejde.

Jeg kunne bedst li’ den første periode hvor arven fra Thin Lizzy m.fl og rock’n’roll’en var i højsædet. Der blev buldret afsted uden de store overvejelser andet end at spille det man havde på hjertet.

Glæden virkede størst i den periode, og det var også derfra de største ørehængere blev til.

Anden periode trods super-præcise og ultra gode trommeslager Michael Fast faldt lidt til jorden og her mener jeg bestemt at Fast burde have taget turen over atlanten og sat sig i Jeff Porcaro‘s stol mere end at indspille et hav af albums over 16 år med Pretty Maids.

I den seneste periode med den “unge” og tunge hårdtslående stil går Pretty Maids lidt væk fra de sande rødder. Men et band tilpasser sig tiden – og Pretty Maids er ingen undtagelse.

Fra store support gigs til 2-3 tilskuere og tilbage

Op igennem helvedes årti fra midt, til sen 90’erne var heavy metal, hardrock og lignende genrer sat ud på et sidespor.

Den ækle skyldige var den tid hvor “grunge” pludselig var det store hype blandt de mere eller mindre mentalt forstyrrede og møgforkælede unge.  Store hashtåger og gedeskæg var det nye shit hos de forkælede rigmandsbørns verden.

Den Grunge periode var fyldt med bitre rigmandsbørn som alle ville ligne folk fra rendestenen for enhver pris. Disse grunge-typer er desværre også et levn fra hjem uden kærlighed, hvor alt kun handler om facade.

Grunge ødelagde mange ting, det gik også ud over de unge som reelt led og blev mobbet som blev presset endnu længere ud fordi at nogle forkælede rigmandsbørn skulle lege ofre.

En tid hvor had var et kærlighedsord, men som alt andet havde denne hype også en udløbsdato. Pretty Maids derimod fortsatte ufortrødent med at lave gode sange.

Jeg har oplevet Pretty Maids til mange koncerter. Lige fra opvarmning til Deep Purple (Status Quo) stadion-tours til 2-3 tilskuere på et lille sted i Odense (Arkaden i Odense).

Det var dengang krisen var allerstørst, men det forhindrede ikke drengene at spille en af de bedste koncerter for de få overlevende metal fanatikere. En af de faste traditioner er Amager Bio lige efter Jul hvor det i dag vælter ind med midaldrende mænd og kvinder for at deltage i den store fest hvert år.

Pretty Maids er i 2019 stærkere end nogensinde før. Med en guldrand af perle albums er det nok det band som står stærkest hos alle over 45. Man er ikke rigtig metaller før man har oplevet Pretty Maids på en scene. Det er nemlig her de er stærkest. Pretty Maids er et liveband med stort “L” og drengene de mest sympatiske mennesker på denne planet.

Medierne styrer meningerne

Der er løbet meget vand igennem åen de sidste 30 år. Efter helvedes-perioden for al metal (sen 90’erne’s grunge) – er der samtidigt med åbningen af de socialemedier efterhånden en lidt for lemfældige omgang med tastaturet.

Her dukker en del freaks op. F.eks Thomas Treo. En lille irriterende giftig type som kun har til formål at forsøge at lyde sjov, samtidigt hagler han den ene kunstner efter den anden ned hvor han selv burde have ligget begravet. Treo er en af de mest ubehagelige og intetsigende individer i dette land. Man undrer sig lidt over hvordan han kan sove om natten? 😀

Man kan f.eks se anmeldelsen ag Pretty Maids på Copenhell her.

Copenhell bar også i mange år præg af den selvetablerede “elite” indenfor den lidt hårdere genre og gjorde en stor dyd ud af at glorificere dem for de fleste af os totalt ukendte, men undergrundsbands. Copenhell kunne ikke døje vores egen metal-skat og kun de seneste år er de vågnet op efter pres fra en stor del af det fadølsfede publikum. Artillery kom på for første gang for et par år siden, og det var næsten en sensation. Publikum var glade, og den ældre del af fanskaren kunne glæde dig til at se noget man kunne følge med i. Det var ikke den forkælede rigmands-pøbel af thrashere der så gladest ud, men her skete der en vending i en mentalitet som kun var forbeholdt de forkælede “grunge-efterkommere” fra rigmandskvarteret, og som kun er thrash for at irritere sine forældre.

Ingen af dem jeg har mødt som råbte højest og så mere ramt ud end en fattig engelsk fodbold hooligan med langt hår, har aldrig haft et problem andet end når deres forældre ikke ville give dem penge til inn-stederne i det indre København.

Pretty Maids er den ægte vare, the real deal – hele pakken og med masser af tyk sovs til!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her