Dansk superkvartet avancerer til dag 2

Fire ud af fem danskere formåede i går at spille sig videre fra Dag 1B ved WPT Wien. Bedst gik det for ‘MortenVM’.

Morten ‘MortenVM’ Mortensen var ene om at repræsentere de danske farver på Dag 1A ved WPT Wien, men da han gav Dag 1B et skud i går, så var det med fire landsmænd i ryggen.

 

Henrik Hecklen, Rasmus Agerskov, Simon Ravnsbæk og Johnny Mehl sluttede sig nemlig alle til turneringen, og da kun sidstnævnte skred i svinget, så har vi fire mand klar ved filten, når spillet genoptages klokken 14.00 i dag.

 

Johnny Mehl har endda mulighed for at købe sig ind igen, da re-entry er muligt frem til spilstart.

 

Af danskerne klarede ‘MortenVM’ med 67.000 chips sig bedst, mens Ravnsbæk, Agerskov og Hecklen, der alle lateregistrerede sig, har en del mindre at gøre godt med. 

 

Denn utrolige italiener Mustapha Kanit indtager en samlet 9.plads i klassementet.

Top 10
Matias Ruzzi 176.900
David Kaufmann 153.800
Diego Ventura 126.200
Grzegorz Wyraz 115.100
Alexander Freund 113.900
Stjepan Jokic 108.600
Majid Ejlal Noubarian 106.600
Jeremy Nock 106.400
Mustapha Kanit 99.300
Daniele Lunario 98.900

Danske counts
Morten ‘MortenVM’ Mortensen 67.000
Simon Ravnsbæk 23.600
Rasmus Agerskov 14.000
Henrik Hecklen 12.500

Navigate