Dansk WPT-chipleader i Østrig

Mikkel Plum holder fanen højt i det østrigske, hvor den omrejsende cashgame-haj overnatter med et WPT-chiplead i ryggen.

Mens WCOOP intensiveres på nettet bliver der altså også spillet store pokerturneringer rundt omkring i den virkelige verden. Og også her leveres der flotte danske resultater.

Et egentligt resultat er det dog faktisk ikke endnu, men det lover så sandelig godt ved WPT National i den østrigske hovedstad Wien.

Her er den altid flittigt rejsende cashgame-haj Mikkel Plum mødt op og det med fortsat stor succes, da han er chipleader efter dag 1A og dermed kan nå at overnatte med den titel én dag endnu, inden det i morgen går løs med dag 2.

Turneringen afgøres på søndag og har et buy-in på €1100.

Chipcounts (45 spillere af 77 startende):

1. Mikkel Plum 142.300
2. Valeriy Ilikyan 123.500
3. Bueno Francisco Arce 108.000
4. Thiago Mazzini Fisz 95.800
5. Philipp Salewski 95.500

Navigate