Dansk WPT-triumf glippede lige akkurat: Sølv til Plum i Østrig

Mikkel Plum var millimeter fra at sikre sig titlen som WPT-vinder, men måtte i stedet se sejren gå til ungarer i Wien.

Mens et væld af danskere sad klar foran computeren for at tage del i de afsluttende WCOOP-turneringer i denne omgang i aftes, sad Mikkel Plum og var i fuld gang med karrierens første WPT-finalebord i Wien.

Og det var lige før vi fik den danske WPT National-sejr nummer tre efter Mette Louise Christiansen og Lasse Frosts triumfer i henholdsvis Vejle og Bruxelles.

Plum klarede sig nemlig frem til heads-uppen, hvor han desværre måtte give fortabt til WPT-sølv.

Får resultatet får han €38.650 svarende til 288.000 kroner og karrierens hidtil største resultat, der overgår en sejr ved Malmø Open i 2013.

Læs også: Mikkel Plum vandt stor tour ved Malmø Open – Johnny Mehl på finalebord

Resultatet (241 deltagere á €1000+€100):

1. Zoltan Gal €55.000
2. Mikkel Plum €38.650
3. Peter Tahin €24.830
4. Maximilian Hester €18.370
5. Janos Sandor Turi €13.790
6. Jason Hickey €11.030
7. Benjamin Lamprecht €9.160
8. Razvan Bordei €7.350
9. Viacheslav Igin €5.490

Navigate