Danske Spil lancerer strippoker

Som det første site med dansk licens, så åbner Danske Spil Poker senere i dag op for strippoker.

Playboy Poker trak sidste år stikket, men fra i dag af, er det igen muligt at spille poker mod letpåklædte damer.

 

Danske Spil Poker åbner nemlig fra klokken 16.00 op for Danmarks første Strippokerrum, og som trækplaster på selve åbningsdagen, så er det muligt at spille mod pokermanager Peter Holst.

 

– Vi er sikre på, at det bliver kæmpe stort, og på sigt kan blive lige så populært som kinapoker, udtaler han.

For brugerne af Danske Spil Poker kræver det dog både penge og webcam at deltage, og dermed er det ikke muligt at lurepasse mens Peter Holst eller én af hans modstandere bliver klædt af til skindet.

 

– På sigt, satser vi på også at få kvindelige dealer, men her til at begynde med, er det vigtigt for os, at vi sender vores bedste mand i ringen.

 

Det påtænkes senere at afholde en decideret strippokerturnering med flere store præmier. Blandt andet et entry til næste års DM i Poker og 1.000 kroner til lapdance på specielt udvalgte stripklubber rundt om i landet.

 

– Vi overvejer også i forbindelse med DM at afholde en sideevent, da vi er overbevist om, at det er et format, som flere danskere har stor ekspertise i, slutter Peter Holst.

 

Husk at logge ind på Danske Spil Poker klokken 16.00.

Navigate