Dansker blandt de sidste 16 i Cannes

Der resterer 16 mand ved Unibet Open Cannes, og Niels Vesterlund har stadig chancen for at stige til tops ved turneringen.

De to startdage ved Unibet Open Cannes producerede otte danske avancementer til dag 2. De var alle i ilden i går, hvor de skulle forsøge at spille sig videre til finalen.

Danskerne var en del af et 121 mand stort felt, som i går sad klar ved bordene fra start på det sydfranske kasino. 

I løbet af dagen måtte mange spillere lade turneringslivet, og syv danskere var blandt de faldne. Blandt de danske exits kan der nævnes Lars Halkier og Jens Hansen. En dansker sad dog stadig tilbage, da turneringslederen kaldte stop for dagen.

Niels Vesterlund gik nemlig videre til finalen, da han kunne pakke 184.000 chips ned i sin pose efter dagens levels.

Danskeren er dermed blandt de sidste 16 spillere i turneringen og nærmer sig altså finalebordet. Han skal dog have en del skrub, da han er placeret på 15. pladsen med lidt over ni big blinds.

Franske Fred Weiss er chipleader med 2.113.000 chips, så Vesterlund skal have nogle doblinger, hvis han skal stige til tops.

De resterende spillere er sikret €4220, men et finalebord giver mindst €8650. Alle de resterende spillere har dog nok sat sigtekornet på de €80.000, der venter vinderen. 

Artikelfoto: Lars Halkier 

Navigate