Dansker dag 2-klar i stor canadisk WPT

Eksildanskeren Mads Fournaise er taget til Canada og får foreløbigt ikke meget tid til at gå på sightseeing i storbyen Montreal.

Det er ikke ofte vi har en særlig grund til at heppe med herhjemmefra, når de største WPT’er finder sted i Nordamerika, men i dag er en undtagelse.

Den i Wien-bosatte pokerpro Mads Fournaise har således taget turen over atlanten og er at finde blandt de deltagende ved WPT Montreal.

Og det er han stadigvæk efter de indledende dag 1’ere, der afsluttedes med dag 1C her til morgen, dansk tid.

Fournaise er videre til dag 2 med 115.700, hvorfor PLO-hajen har en sund stack på over 100 big blinds at lege med på andendagen.

De skal i spil mod et par profiler i Jeff Gross og den nykronede WSOP Europe-vinder Kevin MacPhee, der begge er havnet på Fournaises bord:

Sæde 1: Michael Tieu 220.300
Sæde 2: Matthew O’Brien 17.600
Sæde 3: David V. Thompson 96.900
Sæde 4: Jeff Gross 53.000
Sæde 5: Bill Kontaratos 40.400
Sæde 6: Kevin MacPhee 54.300
Sæde 7: Mads Fournaise 115.700
Sæde 8: David Joel Clyde Harnish 24.700
Sæde 9: Brian Benhamou 72.900

697 spillere stillede op til turneringen, hvoraf 292 stadig har chips. Der er 1,7 millioner kroner til vinderen.

Artikelfoto: IrishPokerBoards.com.

Navigate