Dansker kan blive østrigsk mester i poker

Danmark har allerede en regerende dansk og svensk mester i poker. I dag kan det blive alle gode gange tre med en titel i Østrig.

Nationale mesterskaber i poker er en finurlig størrelse, da de som regel er åben for alle, uanset nationalitet.

Blandt andet derfor kan poker-Danmark – foruden den danske mester Tim Jaksland – prale af også at have en regerende svensk mester.

Læs også: Dansker vinder de svenske mesterskaber i poker

Og nu kan det så snart være, at danskerne kan prale af hele tre nationale mestre. Muligheden er der under alle omstændigheder, da danske Bo Saabye Jørgensen er blandt de sidste 20 spillere ved Austrian Poker Championship.

Turneringen afholdes på Casino Velden i det sydlige Østrig tæt på grænsen til Slovenien. Den har et buy-in på €500 og skal efter planen afgøres i dag.

Bo Saabye Jørgensen er placeret ganske fornuftigt på en syvendeplads

Chipcounts (20 spillere af 723 startende):

1. Ademinho 2.960.000
2. Thomas Hofmann 2.525.000
3. Ivo Donev 1.885.000
4. Simon Mertlitsch 1.695.000
5. Thomas Sommerer 1.455.000

7. Bo Saabye Jørgensen 1.295.000

Det spiller de om (723 deltagere á €500):

1. €68.300
2. €44.900
3. €27.700
4. €19.700
5. €14.600
6. €12.700
7. €10.200
8. €8100
9. €6200

10. €5650
11.-12. €4900
13.-15. €3900
16.-18. €3300
19.-20. €2800

Navigate