DM i Holdpoker: Snart sidste chance for at få DM-buyin oven i hatten

Der er stadig rigeligt med tid til at få tilmeldt sig årets DM i Holdpoker – men hvis man vil have ekstra gratis værdi er det alligevel om at skynde sig.

Tilmeldingen til årets DM i Holdpoker på Danske Spil Poker har efterhånden været i gang i to uger og har endnu et par uger tilbage. Men som tidligere nævnt her på siden har det danske pokersite sørget for, at det er en ekstra god grund til at være tidligt ude.

Får man således fat i sine tre kommende medspillere og tilmelder sig senest i morgen den 31. juli deltager man i lodtrækningen om fire DM-billetter til en værdi af cirka 1000 kroner stykket.

Læs også: Forsvarende Hold DM-vinder melder sig klar til titelforsvar

Derefter løber tilmeldingen frem til den 14. august, mens man tre dage senere vil tage hul på turneringen.

Hver spiller på hvert hold spiller fire turneringer i den indledende runde inden de bedste hold tager hul på slutspillet. Vinderholdet, der kendes i slutningen af september, får som sidste år en tur til Las Vegas som en del af Pokerchef-turen.

Du kan læse mere om årets DM i Holdpoker på Danske Spils hjemmeside.

Navigate