Endnu en danskertrio skal spille dag 2 på skotsk fodboldstadion

Seks danskere skal i dag forsøge at spille sig nærmere den anden danske Unibet Open-sejr i træk.

Det er kun et par uger siden Celtic FC kunne fejre et skotsk fodboldmesterskab for 46. gang i klubbens stolte historie.

Det skete hjemme på Celtic Park i Glasgow, men her er konfettien for længst fejet af vejen og i stedet har et par hundrede pokerspillere overtaget gemakkerne.

Stadionet er i disse dage værter for Unibet Open Glasgow, hvor vi efter dag 1B’s afslutning i aftes nu har seks danskere klar til dag 2.

Ligesom på dag 1A gik tre danskere videre fra den anden startdag ført an af Vera Kelleher. Også Morten ‘VM’ Mortensen og Lars-Erik Nielsen skal senere i dag forsøge at holde Unibet Open-titlen på danske hænder efter hjemmebanesejren i København tidligere på året.

115 spillere mødte op til dag 1B, hvilket bringer det samlede felt op på 224. 48 gik videre fra dag 1A, hvorfor 81 spillere skal i ilden i dag.

Danske dag 1B-counts:

27. Vera Kelleher 45.200
29. Morten Mortensen 39.800
45. Lars-Erik Nielsen 15.600

Det spiller de om (224 deltagere á €1000+€100):

1. £43.000
2. £30.000
3. £19.200
4. £14.200
5. £10.700
6. £8550
7. £7100
8. £5700
9. £4240

10.-12. £3050
13.-15. £2550
16.-18. £2170
19.-21. £1900
22.-24. £1700

Navigate