Endnu otte danskere videre ved rekordstor EPT-opvarmning

Rasmus Vogt fører otte danskere videre fra dag 1B ved Eureka Poker Tour Prag, hvor i alt 11 danskere i dag skal i ilden.

I går havde vi Jakob Tøstesen igennem julekalenderen, der fortalte, at han troede på, at Rasmus Vogt ville være den næste til endelig at ramme noget rigtigt stort af danske pokerspillere.

Det har tilsyneladende været en god motivation for Vogt, der her dagen efter er videre som dansk chipleader fra dag 1B ved Eureka Poker Tour Prag.

Turneringen er nemlig rigtig stor og slår sågar rekord. Med hele 1451 deltagere på dag 1B når turneringen op på 1893 som den største Eureka Poker Tour nogensinde.

Tre danskere gik videre fra dag 1A i går og de får selskab af yderligere otte 1B-danskere på dag 2, der begynder senere i dag.

Præmiefordelingen er endnu ikke offentliggjort.

Chipcounts (440 spillere af 1451 startende):

1. Manuel Fernandes 344.300
2. Stephane Noel 298.400
3. Andriy Lyubovetskiy 286.600
4. Aristidis Theodoridis 276.000
5. Tomasz Wrobel 274.300

16. Rasmus Vogt 192.400
63. Mads ‘Mr Longhit’ Bertelsen 134.400
112. Henrik Juncker 107.200
215. Jens Hansen 73.700
274. Ruben Rasmussen 57.500
279. Morten ‘VM’ Mortensen 56.300
314. Søren Hansen 48.200
346. Christian Grundtvig 41.000

Navigate