Erlandsen henter sølv i DM’s største side-event

Der blev spillet et større side-event under årets DM, hvor et interessant finalebord blev vundet af Kenneth Johnsen.

Morten Erlandsen havde et til dels frustrerende DM, da cashgame-hajen fra Korsør bustede i allersidste hånd på dag 3B.

Siden vendte han tilbage og købte sig ind på dag 4, men uden held, da han ikke klarede sig pengene.

Det tog ikke modet fra Erlandsen, der fluks hoppede i DM’s største side-event, en 1750 kroners NLHE-turnering, der blev afviklet over to dage, lørdag og søndag.

Erlandsen klarede sig videre og helt til finalebordet, hvor titlen lige akkurat glippede. Han måtte tage til takke med en andenplads, men for et alligevel profitabelt DM.

Finalebordet inkluderede også blandt andre Gert ‘Koj_Gysto’ Andersen, Johnny ‘Post’ og Jonas Hüttel.

Resultatet (61 spillere af 1750 kroner):

1. Kenneth Johnsen 30.744 kroner
2. Morten Erlandsen 21.521 kroner
3. Patrick Søndergaard 13.835 kroner
4. Gert Andersen 10.248 kroner
5. Johnny ‘Post’ 7686 kroner
6. Stefan Arroyo 6149 kroner
7. Jonas Hüttel 5124 kroner
8. Benjamin Albrechtsen 4099 kroner
9. Jens Hansen 3074 kroner

Artikelfoto: Morten Erlandsen efter sit exit ved årets DM.

Navigate