Exit Bodin og ‘Bønne’ – Fem mand tilbage

Efter først Søren Jensen og siden Rafet Bulic blev sendt på railen, så blev det for kort tid siden Daniel Bodin og Benjamin ‘Bønne’ Jensens tur til at ryge ud af Danske Spil MPT.

Daniel Bodin og Benjamin ‘Bønne’ Jensen er fortid ved Danske Spil MPT. Bodin røg, da han åbenskubbede 15 big blinds og i et klassisk ræs mod damerne måtte se Dennis Bjerregaard fange et fuldt hus.

 

Få minutter senere, var det så ‘Bønne’s tur til at gå den tunge gang. Herningenseren 5-bettede all in med to knægte, men måtte se finalebordets suveræne chipleader, Mick Heder, vågne op med kongerne.

 

– Jeg har været ret god til at ramme set. Lad os prøve det igen, sagde ‘Bønne’ inden floppet. Dealeren var imidlertid i det genstridige hjørne, og leverede ikke et eneste hjælpende kort til til ‘Bønne’.

 

Daniel Bodin fik 68.000 kroner ud af anstrengelserne, mens ‘Bønne’ kunne gå til udbetalingsskranken og inkassere 82.000 kroner. 

 

Efter eliminationen af ‘Bønne’ sidder Mick Heder nu med et bjerg på 4.255.000 chips foran sig – det svarer til over 40 procent at alle brikker i spil.

 

Forhåndsfavoritten Henrik Hecklen er finalebordets shortstack

 

Chipcounts
Mick Heder 4.255.000
Thomas ‘Kallllle’ Pedersen 2.165.000
Jakob Tøstesen 1.570.000
Dennis Bjerregaard 1.500.000
Henrik Hecklen 820.000

 

Spillerne er nu på en 40 minutters spisepause. Når spillet genoptages er det med blinds på 25.000/50.000 og 5.000 i ante.

 

Her er hvad de resterende spiller om:
1. 407.000 kr.
2. 285.000 kr.
3. 184.000 kr.
4. 136.000 kr.
5. 102.000 kr.

 

Navigate