Fire danskere videre i stor Malta-highroller

Rasmus Agerskov fører hele fire danskere videre i en stor udgave EPT Malta Highrolleren, inklusiv Frederik Brink og Helge Rahbek, der kommer frisk fra et cash i en side-event.

Det lykkedes desværre ikke Frederik Brink at veksle det chiplead, han havde i en €1100 side-event ved EPT Malta i går, til et finalebord.

Men det var tæt på, da Brink bustede på 11. pladsen og Helge Rahbek på 12. pladsen til henholdsvis €4150 og €3700.

Efter deres respektive bustouts hoppede begge de danske profiler fluks videre til EPT’ens €10.000 Highroller, hvilket en række andre danskere også gjorde.

Det ser ganske fornuftigt ud fra et dansk synspunkt efter dag 1, da vi har hele fire rød-hvide profiler videre til dag 2, ført an af to gange Rasmus med efternavnene Agerskov og Vogt.

201 spillere har indtil videre være forbi tilmeldingsskranken, men præmiepuljen kendes endnu ikke, da tilmeldingen er åben indtil dag 2 begynder.

Chipcounts (99 spillere af 201 startende):

1. Adrian Mateos Diaz 330.400
2. Jason Mercier 257.300
3. Ihar Soika 252.000
4. Dominik Nitsche 231.900
5. Ezequiel Kleinman 206.000

49. Rasmus Agerskov 97.600
64. Rasmus Vogt 68.000
70. Frederik Brink 56.600
88. Helge Rahbek 33.600

Artikelfoto: Rasmus Agerskov og Helge Rahbek.

Navigate