Fire-vejs deal afgjorde stor turnering på Bellagio

Bellagio Cup blev i går afgjort efter en deal fire-vejs mellem blandt andre Dominik Nitsche og Byron Kaverman.

Hele pokermiljøets fokus var i går rettet mod WSOP Main Event, hvor dette års November Nine blev fundet, men der blev faktisk også spillet en stor finale på et nærtliggende kasino.

På Bellagio var det nemlig tid til finalen ved Bellagio Cup. 

301 spillere havde smidt indskuddet på $10.400 ved cashieren, hvilket havde skabt en præmiepulje på over $2.900.000. Så der var masser på spil i finalen. 

Finalebordet var ganske profilrigt, men store navne som Joseph Cheong og Eddy Sabat blev hurtigt smidt på porten.

Til sidst stod det mellem Byron Kaverman, Dominik Nitsche, Nick Petrangelo og Sean Winter, hvor især de tre førstnævnte er yderst kendte navne. Winter har dog også vist, at han bestemt også kan holde på to kort. Det fik de fire mand til at lave en deal, hvor Sean Winter endte med den største udbetaling og også sejren.

Sådan endte det:

1. Sean Winter $562.772
2. Dominik Nitsche $479.732
3. Byron Kaverman $409.219
4. Nick Petrangelo $321.994
5. Fabrizio Gonzalez $156.204
6. Joseph Cheong $124.087
7. Keith Tilston $94.890
8. Eddy Sabat $68.613
9. Myro Garcia $49.635 

Artikelfoto: Dominik Nitsche 

Navigate