Følg jagten på finalebordet ved hollandsk traditionsturnering

Dag 3 ved Master Classics of Poker i Amsterdam er i fuld gang. Danske Per Munksgaard er stadig med, og han jagter sammen med resten, finalebordet. Du kan følge slagets gang på livestream, hvor pokerstjerne Ole Schemion er med.

En af de største årlige europæiske turneringer nærmer sig sin afslutning. Traditionsturneringen Master Classics of Poker Main Event er i gang med dag 3, hvilket er opløbet til morgendagens finale.

Der resterer i skrivende stund 34 spillere, hvor vi har et dansk skud i bøssen tilbage. Per Munksgaard sidder nemlig stadig med i feltet, men han tog et hit af briten Jack Salter for lidt siden, så han er placeret i den nederste halvdel af feltet.

Hvem der rammer finalebordet, kan man følge direkte på livestream. Danskeren er dog ikke på det i øjeblikket, men der er til gengæld tysk stjernestøv. Turneringsmonsteret Ole ‘wizowizo’ Schemion er nemlig at finde på bordet, hvor han prøver at tilføje endnu et stort resultat til sit efterhånden vanvittige cv.

Han har ligeledes fornuftige chancer for det, da han har en fin stack at lege med.

Det spiller de om:

1. €306.821
2. €182.913
3. €105.027
4. €83.786
5. €71.985
6. €59.004
7. €47.203
8. €35.403
9. €23.602
10. €18.882

11.-13. €15.341
14.-16. €12.981
17.-20. €10.621
21.-30. €8261
31.-36. €5901

Du kan følge turneringen på livestream her. 

Navigate