Følg Morten Nymann Jensen på dagens tv-bord

Fire dansker skal i dag forsøge at kæmpe sig igennem dagens seks levels af 45 minutter ved PokerStars EPT Dublin Main Event. Morten Nymann Jensen har netop joinet tv-bordet.

Vi er nået frem til Dag 2 ved PokerStars EPT Dublin Main Event, hvilket samtidigt er startskuddet på livestream fra turneringens feature table.

Hverken Morten Nymann Jensen, Theo Jørgensen, Jannick Wrang eller Mickey Petersen var i første omgang havnet på dagens tv-bord, men vi har været så heldige, at Morten Nymann Jensen netop har sluttet sig til løjerne med en stack på 69.500 chips.

Danskeren er dermed i fuld gang med at skrive nye kapitler til et forvejen fantastisk eventyr. Morten Nymann Jensen har kvalificeret sig for blot 10 fpp på PokerStars.

Feature table kommenteres som altid af duoen James Hartigan og Joe Stapleton.

 

Navigate