Følg vejen mod finalebordet LIVE

PokerStars EPT Dublin er gået ind på turneringens fjerde dag, hvilket betyder, at der skal spilles ned til et finalebord. Dagens livestream byder på store navne som Anton Wigg og Antoine Saout.

Blot 45 spillere resterer i PokerStars EPT Dublin. Et antal som skal cuttes ned til blot seks i løbet af de seks levels som Dag 4 byder på.

 

På dagens tv-bord kan vi glæde os til at stifte bekendtskab med turneringens øjeblikkelige chipleader, britiske Alex Goulder, som har selskab blandt andre EPT København-vinderen Anton Wigg og den tidligere November Niner Antoine Saout.

 

Tilbage i 2009 ramte Antoine Saout både finalebordet i WSOP Europe Main Event og WSOP Main Event. Selvom han dengang spillede den bedste omgang poker af alle på finalebordet – og storbluffede Phil Ivey – så måtte han efter et stort bad beat se sig ekspederet ud på tredjepladsen, og senere se Joe Cada tage verdensmestertitlen.

 

De tilbageværende spillere er garanteret minimum €11.440, men stiler naturligvis alle som én mod førstepræmien på €561.900 på toppen.

 

Joe Stapleton og James Hartigan sidder klar til at gelejde os igennem det hæsblæsende finalebordsræs. God fornøjelse!

 

Navigate