Fransk highroller: Vi spiller fordi der er en kunde, nogle gange er det Gus

Den franske highroller Alex ‘Alexonmoon’ Luneau har spillet mod Gus Hansen mange gange. Det har ikke har været uden grund, da han så danskeren som en kunde.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Gus Hansen altid har kunne fylde et highstakesbord op og skabe en masse action. Man ser dog sjældent folk gå ud og udtale sig om hvorfor. 

I en ny dokumentar om de franske highrollere Alex ‘Alexonmoon’ Luneau og Seb ‘Seb86’ Sabic taler de netop om Gus. Her sender de lidt af en nål afsted, da de sætter ham i bås med Macau-hvalen Chun ‘samrostan’ Lei Zhou. Dokumentaren er på fransk, men en bruger på pokerforummet TwoPlusTwo.com har oversat noget af den.

– Vi spiller, fordi der er en kunde, nogle gange er det Gus, nogle gange er det ‘samrostan’, nogle gange er det Nike Jedlicka, fortæller Alex Luneau.

Det er dog ikke kun de tre, som franskmændene giver en nål. Pokerlegenenden John Juanda mener de heller ikke er helt klar til de højeste stakes på nettet. 

– Der er også en anden. Japaneren. Det er John Juanda. Han er ikke japaner, men det er hans lokation. Han er ikke klar til $1500/$3000.

Dokumentaren er næsten halvanden time lang og er på fransk, så hvis man ikke er så ferm i det franske sprog, så må man vente på undertekster. De skulle dog være på vej. Ellers kan du finde dokumentaren i sin helhed herunder.

 

Navigate