Frederik Brink scorer TCOOP-andenplads til $32.500

Frederik Brink viste på TCOOP’s sidste dag endnu engang sin høje, høje klasse, da han tog en andenplads til $32.500. Det kunne måske være blevet til endnu mere, hvis ikke ham havde været uheldig i den afsluttende heads up.

Selvom den danske haj Frederik Brink i disse dage befinder sig i Costa Rica, så har han alligevel fundet plads i programmet til den for turneringsspillere obligatoriske søndagsgrind. Og godt for det.

 

På TCOOP’s sidste dag spillde den tidligere EPT- og Unibet Open-vinder sig nemlig på finalebordet i Event 45 ($109 NL Hold’em, 8-Max, Turbo, 1R1A), hvor han på trods af et udgangspunkt med næstfærrest chips alligevel formåede at pløje sig hele vejen frem til den afgørende heads up.

 

Her var der imidlertid noget af et bjerg der skulle bestiges, da Brink med en stack på under ni big blinds havde desperat brug for en hurtig dobling, mens hans engelske modstander, ‘Large Cofee’ med 31 big blinds kunne tage den en smule mere med ro.

 

Brinks dobling burde retfærdigvis være kommet i heads up’ens allerførste hånd, da han fik stakken til midten med to niere mod ‘Large Cofee’s konge-to, men den virtuelle dealer placerede fem spar på bordets midte, hvilket resulterede i en splitpot.

 

To hænder senere fik Brink så igen sine chips fint til midten. Denne gang med es-knægt mod ni-syv suited, men desværre faldt to syvere på floppet, og allerede på turn var Brink drawing dead.

 

Ganske givet en bitter pille at sluge, men livet er nok trods alt ikke helt skidt, når man sidder på en palmestrand på Costa Rica, og lige har hevet $32.500 hjem.

 

Payouts
1. Large Coffee (United Kingdom) $45,000.00
2. Frederik “”Fred_Brink”” Jensen (Denmark) $32,500.00
3. MikeyGG3 (Canada) $25,000.00
4. LeoRai (Kazakhstan) $18,525.00
5. shogunAA (Finland) $12,500.00
6. MaTitheone (Poland) $7,500.00
7. utvekklo2 (Sweden) $5,000.00
8. irishkajungl (Russia) $3,125.00

 

 

 

Navigate