Gold kan endelig følge op på historiens største Main Event-sejr

Han vandt den hidtil største WSOP Main Event tilbage i 2006, men siden har Jamie Gold haft gevaldige problemer med at leve op til titlen.

Pokerboomet peakede i 2006, da hele 8773 stillede op ved WSOP Main Event. Da vandt Jamie Gold turneringen til $12.000.000 og sikrede sig en plads i historiebøgerne.

Men den plads har han ikke gjort meget for at forsegle, hvilket også har fået pokermiljøet til at stille spørgsmål ved Gold som en af de mere prominente verdensmestre.

Nu kan det imidlertid være, at den forløsende opfølgning er på vej med ni års forsinkelse. Gold er nemlig vice-chipleader inden semifinalen ved en stor $1500 WSOP-event.

37 spillere resterer og Gold er sikret $10.589. Hans hidtil største resultat siden verdensmesterskabet er et cash på $54.672. Det skal han nå en syvendeplads for at overgå.

Chipcounts (37 spillere af 2155 startende):

1. Guiliano Bendinelli 1.551.000
2. Jamie Gold 1.067.000
3. Jesse Yaginuma 773.000
4. Aurelien Guiglini 734.000
5. Luis Freitas 711.000

Det spiller de om (2155 deltagere á $1500):

1. $531.037
2. $330.578
3. $229.787
4. $165.492
5. $120.952
6. $89.473
7. $67.058
8. $50.897
9. $39.085

10.-12. $30.692
13.-15. $24.263
16.-18. $19.375
19.-27. $15.680
28.-36. $12.800
37. $10.589

Navigate