Gus prøver igen: Staker Palsgård til WSOP Main Event

Jonas Palsgård har haft en god første tur til Vegas, hvilket måske har været medvirkende til, at Gus Hansen har indvilget i at stake ham til WSOP Main Event.

Gus Hansen var i 2012 hovedpersonen i et stort staking-projekt til WSOP Main Event. Her stakede han hele 18 danskere til hovedturneringen, hvilket dog endte med et underskud.

Den danske superstjerne har nu igen fundet stakingrullen frem for at sende et par danskere i årets største pokerbegivenhed.

Jonas Palsgård kan nemlig berette på sin Facebook, at Nima Musavian og ham har snakket med Gus Hansen og fået et stake til Main Event.

Palsgårds status på Facebook

Dermed prøver Gus Hansen igen lykken med at sende et par danske pokerspillere ind i jagten på en af de helt store udbetalinger.

Det bliver dog også spændende at se, om Gus kan forlade de store OFC-spil for selv at spille med ved Main Event. 

Navigate