Haxton og Holz i Top 10

EPT Grand final blev i forgårs skudt i gang med et brag af en €10.000 Highroller. Der resterer nu blot 23 mand – heriblandt et væld af store stjerner.

Russiske Dmitry Yurasov fører EPT Grand Finals nye €10.000 Highroller med 23 mand tilbage. Der kæmpes om en førstepræmie på €439,000. Russeren er først og fremmest kendt for sine onlineresultater på PokerStars, hvor han under nicket ‘yurasov1990’ både har choppet Sunday Million og vundet Sunday 500.

 

Andenpladsen indtages af fransk-senegalesiske Imad Derwiche, som sidste år markede sig i netop Monaco, da han blev runner up i €25.000 Highrolleren og scorede en velvoksen check på €750,000.

 

Resten af navnene i Top 10 kræver ikke yderligere introduktion. Heads up-chefen Isaac Haxton luner en tredjeplads, mens turneringsfænomenet Fedor Holz ligger nummer ni.

 

Boblen sprang, da Philipp Gruissem slog David Peters ud på 32.pladsen. Alle de resterende spillere er sikret €18,270.

 

Top 10
1. Dmitry Yurasov 903000
2. Imad Derwiche 760000
3. Isaac Haxton 744000
4. Tom Hall 731000
5. Jean-Noel Thorel 718000
6. Philipp Gruissem 668000
7. Chance Kornuth 601000
8. Sergey Lebedev 567000
9. Fedor Holz 553000
10. Adrian Mateos 551000

Navigate