Hecklen i vildt comeback stormer mod nyt WSOP-finalebord

Henrik Hecklen tog over, hvor Mikkel Plum slap og har sat sigtekornet ind efter sit tredje WSOP-finalebord.

Mens Mikkel Plum i går røg ud på finalebordet ved WSOPE’s første PLO-turnering forsøgte fem danskere at spille sig videre ved en €1650 Monster Stack-event.

Værst udgangspunkt havde Henrik Hecklen, da han nursede en af feltets absolut mindste stakke – men ikke desto mindre er det ham, der bærer fanen videre til dag 3.

Hecklen er nemlig videre blandt de sidste 22 og ikke nok med det, så sidder han ganske fordelagtigt i det på en femteplads.

Det var oprindeligt meningen, at turneringen på nuværende tidspunkt skulle være nede på finalebordet, så om den rent faktisk bliver livestreamet fra klokken 14.30, som det var planen, er uvidst.

Hecklen er sikret €6330, men med €176.205 til vinderen.

I øvrigt står nu pludselig også en Armin Eckl noteret som dansker, men ifølge HendonMob skulle der være tale om en tysker fra byen Friedberg.

Chipcounts (22 spillere af 580 startende):

1. Jerry Oedeen 873.000
2. Diego Ventura 632.000
3. Richard Shells 619.000
4. Ryan Hefter 598.000
5. Henrik Hecklen 554.000

Det spiller de om (580 deltagere á €1650):

1. €176.205
2. €109.625
3. €80.170
4. €59.495
5. €44.725
6. €34.180
7. €26.415
8. €20.675
9. €16.455

10.-12. €13.250
13.-15. €10.800
16.-18. €8945
19.-21. €7425
22. €6330

Navigate