Hecklen rammer det uofficielle finalebord i Prag

Den danske cashgame- og turneringschef Henrik Hecklen ramte for kort tid siden det uofficielle finalebord med ni spillere ved WPT Prag.

Dag 4 ved WPT Prag gik af stablen kl. 14.00 med 18 spillere, hvor det danske pokeres Henrik Hecklen var en af de startende. 

Ni spillere er i løbet af ca. seks timers spil blevet sorteret fra, hvilket har gjort, at de sidste ni mand for kort tid siden blev samlet på et bord.

Henrik Hecklen er heldigvis stadigvæk i live i turneringen, og har således ramt det uofficielle finalebord.

Danskeren startede dagen med 525.000 chips. Han har fået stacken til at yngle i løbet af dagen, da han i skrivende stund har 842.000 chips, hvilket placerer ham på en femteplads.

Turneringen føres af Fahredin Mustafov, som har fået spillet stakken op i 1.710.000 chips.

Dag 4 er stadig undervejs, da spillet først stopper, når det officielle finalebord af seks spillere er ramt.

Hecklen er nu sikret €17.000, mens en sejr giver hele €175.000.

Det spiller de om:

1. €175.000
2. €120.000
3. €77.500
4. €57.400
5. €43.000
6. €34.100
7. €28.200
8. €22.500
9. €17.000

Navigate