Hecklen runner up til $498.355!

Den danske cash- og tour-chef Henrik Hecklen scorede i nat karrierens største cash, da han blev nummer to i SCOOP til lige knap en halv million dollar.

Henrik Hecklen erobrede i nat karrierens største triumf, da han blev runner up i SCOOP Event 24-H $21.000 (NL Hold’Em 8-Max, Highroller) – i pengemæssig henseende også større end hans Estrellas High Rollers-sejr i Barcelona for to år siden.

 

Der var ellers ikke meget, der tydede på, at den nordjyske cash- og tour-haj skulle tage den hele vejen til den afsluttende heads up i turneringen. Sammen med Andreas Høgh og 21 andre spillere var han avanceret til Dag 2, men fra sit udgangspunkt som nummer ti, dryssede han hurtigt ned gennem klassementet.

 

To timer inde i finaledagen lå han således (næsten) ubehjælpeligt isoleret som nummer 22 ud af de sidste 22 spillere med under syv big blinds i stacken. Det lykkedes ham dog via et stærkt comeback ikke blot at kæmpe sig forbi sin landsmand Høgh, som sluttede på en 12.plads til $73.287, men også at spille sig på finalebordet.

 

Hér kæmpede han dog fortsat med feltets mindste stack, men formåede på fantastisk vis at kravle op gennem klassementet, således, at han med tre mand tilbage indtog en andenplads med 914.000 chips mod ‘Secret_M0d3’s 835.000 og ‘hurrrrican3’s 1.100.000. De tre spillere forsøgte at indgå en deal, men Hecklen holdt hårdt på, at han ville have $25.000 ekstra i posen, hvorfor en aftale ikke kunne komme på plads.

 

Få hænder senere, røg de to slovenske modstandere all in mod hinanden, og da ‘Secret_M0d3’s damer holdt hjem mod ‘hurrrrican3’s es-fire, så skulle det hele afgøres i en klassisk tomandsdyst.

 

Hecklen havde en del færre chips ved heads up’ens begyndelse og efter 30 minutter blev han fanget i et stort bluff på et board, der lå:

 

Hecklen runner up til $498.355! 1 Hecklen runner up til $498.355! 2 Hecklen runner up til $498.355! 3 Hecklen runner up til $498.355! 4 Hecklen runner up til $498.355! 5

 

‘Secret_M0d3’ tank-called med dame-ti, hvilket var nok til at sende Hecklens hånd i mucken. Hecklen holdt ud endnu et kvarter, men måtte ultimativt se sig besejret, da han skubbede all in med dame-ni og ikke kunne ramme ‘Secret_M0d3’s es-fire ned.

 

1. Secret_M0d3 (Slovenia) $718,217
2. Henrik ‘hhecklen’ Hecklen (Denmark) $498,355
3. hurrrrican3 (Slovenia) $381,095
4. Rafael ‘GM_VALTER’ Moraes (Brazil) $263,835
5. Martin ‘nizmo jiz’ Kozlov (Australia) $190,547
6. bencb789 (Sweden) $146,575.00
7. Jason ‘jakoon1985’ Koon (Canada) $117,260
8. Brian ‘tsarrast’ Rast (Brazil) $87,945
12. Andreas Høgh $73,287

Navigate