Hellmuth vinder sit 14. bracelet og er Razz-verdensmester

WSOP-vinderen over dem alle tager sin første sejr siden 2012 og lægger yderlige afstand til Phil Ivey.

Der findes ikke en mand, der kan underholde pokerfolket på lige fod med Phil Hellmuth.

Her til morgen, dansk tid, stoppede pokerverdenen for et øjeblik fokus på alle andre WSOP-events for at følge afgørelsen i årets verdensmesterskab i Razz, hvor Phil Hellmuth heads-up stødte ind i Mike Gorodinsky.

Og for et kort øjeblik siden lykkedes det så Hellmuth at gøre det af med sin modstander. Dermed kan amerikaneren svøbe sit 14. WSOP-smykke om håndleddet.

Det er første gang Hellmuth vinder en WSOP-turnering siden 2012 og kun anden gang det sker i en turnering, der ikke er af varianten No Limit Hold’Em. Første gang det skete var i 2012 og såmænd også i en Razz-event.

Med sine 14. armbånd har Hellmuth nu fire flere end Phil Ivey, Doyle Brunson og Johnny Chan på den delte andenplads.

Desuden har Hellmuth nu cashet 108 gange, mens Erik Seidel med 90 cashes ligger toer på den statistik. Slutteligt fortjener det at blive nævnt, at Hellmuth overhaler George Danzer som den mest vindende i Razz i WSOP-regi.

Resultatet (103 deltagere á $10.000):

1. Phil Hellmuth $271.105
2. Mike Gorodinsky $167.517
3. Adam Owen $104.914
4. Mike Leah $75.964
5. Thomas Keller $59.370
6. Jyri Merivirta $47.344
7. Stephen Chidwick $38.447
8. Brandon Shack-Harris $31.727

Navigate