Her er finalefeltet ved Casino Copenhagens Spring Tour

57 spillere skal i dag spille finaledag ved Casino Copenhagens anden Four Seasons-turnering.

De fire indledende startdage er i bogen og Casino Copenhagen er for anden gang i historien klar til at få afgjort en Four Seasons-turnering.

På dag 1D i går troppede over 100 spillere op og bragte årets felt over flotte 400 deltagere. 18 spillere gik videre, hvorfor 57 finalister i dag skal spille om titlen og pengene.

I front er René Bendtsen, der klarede sig videre fra dag 1C i lørdags med 197.300 brikker.

Ved dag 1D havde blandt andre Per Mølgaard Thorsen (artikelfotoet) taget turen fra det jydske og gik videre med en fornuftig stack.

Han ses ellers oftest på Casino Munkebjerg, hvor han har et ordentlig læs Four Seasons-finaledage og -resultater på CV’et, men har altså nu også udset sig Københavns nyerhvervede program af de populære 1000 kroners-turneringer.

Her er hele finalefeltet inklusive counts og seatings på finaledagen:

Navigate