Highstakes-haj bruger løbebånd, mens han grinder

I et nyt interview løfter Ben Sulsky sløret for, hvordan han holder sig i form, selvom han har et ikke særligt fysisk krævende job.

Det er ikke nogen hemmelighed, at online-poker ikke er nogen særlig fysisk krævende beskæftigelse. Det prøver pokerproen Ben ‘Sauce123’ Sulsky at gøre op med.

I et længere interview med den populære podcast-vært Joe Ingram vælger Sulsky at tage hele den tre timer lange samtale gående på et løbebånd.

Det er langt fra noget enkelttilfælde, da Sulsky indkorporeret løbetbåndet i sin hverdag, når han arbejder ved enten at spille poker eller optage træningsvideoer for RunItOnce.com.

– Når du spiller online-poker i mange timer om dagen er det bare meget sundere at gå i stedet for at sidde, siger Sulsky, hvilket det unægteligt kan være svært at give ham uret i.

– Der er alle de her undersøgelser, der siger, at ‘det at sidde er vores generations rygning’, hvilket sikkert ikke er helt korrekt, men at sidde ned for meget er ikke godt for dig, fortsætter han, inden han opsummerer,

– Og så er det bare mere tilfredsstillende at gå i stedet for at sidde i en stol hele dagen.

Sulsky fortæller, at han med løbebåndet går mellem 40 og 48 kilometer om ugen.

Du kan se podcasten med Sulsky. De to pokerproer indleder med at tale om Sulskys nye vane:

Navigate