Highstakes-haj: Macau er ikke, hvad det har været

Macau er ikke nødvendigvis længere nogen særlig attraktiv destination for highstakes-hajer på rov. Til gengæld er spillene i Las Vegas stadig gode, fortæller Jason Koon.

Det er ikke mere end højst et par siden Macau blev udråbt til at være det helt store highstakes-mekka. En status, der så småt er begyndt at blive overdraget til Manila på Filippinerne.

Endnu en højtprofileret spiller melder sig nu i køen, der siger, at Macau med prædikatet highrollernes legeplads er blevet overvurderet.

Læs også: Ivey og Dwan har indtaget det nye highstakes-mekka med skyhøje takster

Det drejer sig om Jason Koon, der er turneringsspecialist, men er begyndt at skifte over til de høje cash-games med skud i Macau og Las Vegas, samt – ifølge ham selv – forestående besøg på de høje borde online.

– Angående Macau, så er det ikke, hvad det er blevet talt op til at være. Folk snakker om det, som var det en guldmine, siger han til PocketFives.

– Måske plejede det at være sådan, men helt ærligt, så var det fem dage i ugen en masse verdensklasse spillere og middelmådige regulars, der kæmpede, mens de ventede på en VIP. De fleste af de store pots, jeg spillede, sidst jeg var derude, var mod regulars, tilføjer han.

Læs også: Ny dokumentar følger turneringshaj ved sommerens dyreste turneringer

Koon vil dog medgive, at selvom der kan være langt mellem snapsene, så kan de slå hårdt, når først de bliver serveret.

– (…) Nogle ture er ret syge, fordi du kan grinde i ugevis mod regulars og alligevel vil din profit/tab afhænge af ét spil, når du spiller massivt. Det er meget høj-varians, men også deepstacked i de fleste tilfælde og meget sjovt, siger han.

Slutteligt fortæller Koon, at Las Vegas ikke er at kimse af, selvom de store spil er begyndt at rykke mod Asien. På Aria bliver der ifølge ham jævnligt spillet $300/$600/$1200.

Artikelfoto: Neil Stoddart for PokerStarsBlog.com.

Navigate