Hold-DM: Finalisterne er fundet

Efter en drabelig sidste semifinalerunde i går aftes, kan vi nu sætte navn på de fire hold, som skal dyste om en tur til Las Vegas på Danske Spil i morgen.

I løbet af ugens første fire dage, har 12 hold dystet om en finaleplads i Hold DM på Danske Spil, hvor den store hovedpræmie er pladser på årets Pokerchef-tur til Las Vegas. En tur, hvor Pokernyhederne i øvrigt har en mand med til at følge slagets gang i Sin City.

 

I går blev den sidste og afgørende semifinalerunde afviklet, og der var spænding til det allersidste. Således kunne holdende ‘Here For Beer2’ og ‘3 jyder og enbonderøv’ i Gruppe B nuppe en plads i finalen, hvis det i aftenens sidste turnering kunne blive til en 2.- eller 3.plads, men det lykkedes altså ikke.

 

I stedet blev det ‘ElmøesBitches’ og ‘Hakkasan’, der nuppede de to finalepladser i puljen.

 

I Gruppe A gik de to øverste pladser til ‘CopenhagenCabrones’ og ‘Team Nemo’, og de kan nu se frem til finalen i morgen. 

 

Her mødes de fire hold og dyster om henholdsvis fire pladser på årets Pokercheftur til Las Vegas til nummer ét, 4 buy ins til DM i Poker á 3.800 kroner stykket til nummer to, og sidst men ikke mindst 4 buy ins til DM i Poker á 1.100 kroner stykket til holdene, der slutter på tredje- og fjerdepladsen.

 

Navigate